Hjem
Skovkonsulenterne
PDF Udskriv Email

Kulturetablering i skov

Træpriserne på nåletræ er gode for tiden og vi skover meget. Derfor skal der også plantes meget ny skov.

Kontakt os allerede inden du tænker på at lave ændringer i din skov og altså typisk inden du fælder de nuværende træer. Bliver vi kontaktet inden skovning, kan vi sørge for, at gøre etableringen så billig som muligt. Vi rådgiver på de meget væsentlige punkter for kulturetablering i skov:

  • Hugstrækkefølge, stabiltet og skovsundhed
  • Aptering, afsætningsmuligheder og prisforventning til den stående vedmasse (korrekt aflægning af træet er mange penge værd!)
  • Flisning, grenknusning eller anden oprydning
  • Jordbearbejdning (vær opmærksom på snudebiller!)
  • Valg af træart og proveniens
  • Valg af kulturmetode - se beskrivelser nedenfor.
  • Valg af plantetype, plantetidspunkt, plantemetode, plantealder og plantestørrelse.
  • Valg af planteleverandør, planteentreprenør, kvalitet og prisforventninger
  • Kontrol af planter og plantning - eller fremspiring af frøforyngelsen med plan for lysning af arealet.
  • Plan for kulturpleje

Kulturetablering i skoven kan gøres på flere måder alt afhængigt af hvor meget naturen skal hjælpes på vej til at skabe den tilstand man ønsker i sin skov. Her kan du læse lidt om de forskellige kulturmetoder vi benytter:

  • Naturforyngelse er den mest naturlige metode, hvor de stående træer tilsår arealer under sig eller i nærheden.
  • Selvforyngelse betyder at man hjælper naturen lidt på vej ved f.eks. at lave jordbearbejdning og hegne arealet, men ellers er det som ved naturforyngelse også de stående træer der tilsår arealet.
  • Såning bruges når de stående træer ikke er den ønskede art, har de rette gener eller ikke producerer frø nok. Fordelen er at man kan opnå et stort stamtal og dermed basis for god vedkvalitet, uden at udgiften bliver så høj som ved brug af plantning
  • Plantning af barrodsplanter er den mest almindelige metode og har man valgt den rigtige træart, rette proveniens, rette plantetidspunkt og rette plantestørrelse, så er metoden meget sikker. Ulemperne er bl.a. at udgiften også er forholdsvis stor.
  • Plantning af dækrodsplanter har vundet frem på de lette jorde, fordi planterne er nemmere at plante end barrodsplanter. Dækrodsplanter er dog forholdsvis følsomme overfor ukrudtskonkurrence og tørke, så det kræver en del viden om arealet og fokus på rette plantetidspunkt at benytte metoden.

Kontakt Forstkandidat Anders Fischer og få et tilbud på solid og ærlig rådgivning, baseret på viden og erfaring.