Skovrejsning
Skovrejsning er fyldt med muligheder og sætter ofte drømmene igang om spændende naturoplevelser lige uden for hoveddøren (jagt, ridning eller andre naturoplevelser med mennesker man holder af). Skovkonsulenterne har fokus på at gøre din drøm til virkelighed gennem mange års erfaring med hvad der kan lade sig gøre - eller rettere hvordan det kan lade sig gøre. At skabe en bar mark om til en rig og spændende skov kræver viden og erfaring.
En ordentlig skovrejsning indeholder ofte:
- Afklaring omkring mulighederne for tilskud, herunder dialog med kommunen for at sikre mest muligt tilskud
- Projektskitse med valg af træarter, hegning, stier og åbne arealer, samt valg af kulturmetode (såning eller plantning)
- Plan for kulturpleje - det skal tænkes ind tidligt for at blive nemt og for at sikre at planterne vokser ordentligt
- Korttegning (der ydes tilskud)
- Jordbundskortlægning (der yder tilskud)
- Forventninger til udgifter og indtægter - budget
- Tilskudsansøgning og dialog med Naturstyrelsen
- Valg af proveniens, plantetidspunkt, plantemetode, plantealder og plantestørrelse (eller metode ved såning).
- Valg af planteleverandør, planteentreprenør, kvalitet og prisforventninger
- Tilplantning og kontrol af planter og plantning - eller fremspiring af frøforyngelsen
- Hegning og kontrol af hegning
- Indhentning af første rate tilskud
- Pleje af planterne 2-4 år, afhængigt af metode og planter.
- Indhentning af sidste tilskudsrate
Ring til Anders Fischer og få et tilbud på rådgivning i forbindelse med din skovrejsning - det kan godt betale sig!
|